Project Description

    Bureau Veritas log

    Bureau Veritas – iPad app til indsamling af stråprøver

    Bureau Veritas brugte tidligere papirskemaer i forbindelse med kontroller for stråforkorter hos landets planteavlere. Nu bruges en iPad-løsning udviklet af Centic. Det nye setup sparer tid til efterfølgende indtastning og der laves færre fejl. Kontrollanterne melder også at deres arbejde er blevet nemmere.

    Fra papir til mobilapplikation

    Det var administrativt tungt og dermed dyrt at gennemføre de årlige kontroller for bl.a stråforkorter hos landets planteavlere. Der blev printet masser af Excel-ark i A3 og kontrollanterne skulle manuelt skrive bilens GPS position ned – med en håndskrift der også skulle kunne læses efter en byge.

    Alt dette er blevet forenklet med en løsning, hvor kontrollanterne bruger en iPad og hvor administrationen gør deres del via en online-løsning.

    Bureau Veritas app

    Den valgte løsning

    Den samlede løsning består af en mobilapplikation, som kontrollanterne bruger via en iPad mini med mobildata, mens de administrative medarbejdere på kontoret tilgår løsningen via en almindelig browser som fx Chrome.

    Når sæsonen for kontroller nærmer sig, mødes kontrollanterne på kontoret i Fredericia. Her udleveres iPads, og når den enkelte kontrollant logger ind ses en liste med de avlere, der skal have besøg af den pågældende kontrollant.

    Når kontrollanten senere møder op hos avleren, indeholder appen liste over de marker hvor der skal indsamles strå og de forhold, der herudover skal kontrolleres. Når alt er gennemgået, skriver avler under på iPad’en og der dannes en lille rapport, som sendes til parterne i PDF-format. Hvis der ikke er mobildækning hos avleren, ligger opgaven i kø og udføres, når der er dækning igen. Kort tid efter kontrollen er udført har alle parter kvittering på den udførte opgave, inkl. automatisk registrerede GPS-koordinater.

    Hvor kundernes Excel-filer tidligere skulle omformes manuelt til printede skemaer, går opgaven nu på at indlæse filerne i systemet og fordele stederne til kontrollanterne. Og efter kontrollerne kan man let finde ud af, hvor langt processen er, og hvad der var resultatet af den enkelte kontrol.

    Kontakt os om udvikling af mobilapplikationer

    Resultaterne

    Den elektroniske løsning er blevet taget godt imod både hos både Bureau Veritas’ kunder, kontrollanterne, de administrative medarbejdere og hos planteavlere. Kontrollanterne har engageret sig i opbygningen af applikationen og har været med til at gøre setup’et endnu mere effektivt.

    Foreløbig kan løsningen været anvendt i tre sæsoner, og virksomheden har kunnet hente både en reduktion i arbejdstimer ved at bruge løsningen, og har også opnået færre fejl. Medarbejderne har også været tilfredse fordi arbejdet har været mindre bøvlet og kunderne har taget godt imod at de nu får meget hurtigere status tilbage på kontrolarbejdet.

    Kornmark

    Teknisk set

    Bureau Veritas har i mange år brugt Blackberry-enheder, men er i gang med at skifte til iPhones, og derfor var det naturligt at kontrolapplikationen også skulle køre på iOS.

    iPad Mini var her den rigtige enhed pga. størrelsen, og med brug af GPS-bestemmelse og underskrift på skærmen var det en oplagt mulighed at lave en egentlig mobilapp. Appen er udviklet som en såkaldt native app, dvs. programmet i det sprog som Apple direkte understøtter, fordi det giver sikkerhed for lang levetid for løsningen, hvor der kun skal rettes lidt, når der kommer nye versioner af iOS, og når der kommer nye features i enhederne.

    Native apps til iOS blev tidligere programmeret i Objective C, men bør nu udvikles i Apples nye sprog SWIFT.

    Lad os udvikle jeres it-løsning. Ring til os på 60 70 20 00 eller send en mail til kontakt@centic.dk for at høre mere om mulighederne.

    Læs mere om softwareudvikling eller om mobiludvikling.

    tv-sh

    “Vi har været rigtig glade for at tage skridtet fra papir til en tablet-baseret løsning. Vi sparer ressourcer på at følge op på kontrollanternes resultater og i kommunikationen med vores kunde. Kontrollanterne er også glade for deres iPads.”   

    Torsten Volmar
    Food Inspection Manager, Bureau Veritas

    • Færre fejl fra indtastning
    • Underskrift direkte på iPad’en
    • PDF-kvittering til avler med det samme
    • Fungerer også uden 3G

    Om Bureau Veritas

    Virksomheden er en af verdens største inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. Globalt har koncernen 65.000 medarbejdere.