Casebeskrivelse

ONEPARK | Tap’n’Park parkeringssystem

ONEPARK leverer parkeringsløsninger i hele Danmark og har fokus på at udvikle nye og brugervenlige løsninger. En udfordring har tidligere været at der gik mange arbejdstimer på at registrere parkeringer og mange udgifter til porto fordi der skulle sendes parkeringstilladelser til kunderne. Men nu har ONEPARK med hjælp fra Centic fået udviklet parkeringssystemet Tap’n’Park, hvor man let kan registrere sin parkering digitalt.

En digital parkeringsløsning

ONEPARK kontaktede Centic, fordi de ønskede at få udviklet et digitalt parkeringssystem, hvor virksomheden slap for at printe og sende parkeringskort til kunderne, og hvor man samtidig kunne gøre det nemmere for parkanterne, så de ikke skulle hente et kort i receptionen og så tilbage med det i bilen.

Resultatet blev Tap’n’Park, en løsning, hvor bruger og administrator af parkeringspladsen selv kan styre gæsteparkeringer enten via administrationsmodulet eller den tablet parkanten møder i receptionen.

Med løsningen har ONEPARK sparet ressourcer, fordi der er opgaver der forsvinder og udgifter, der ikke længere er der. Og ikke mindst har virksomheden en løsning der er smartere end konkurrenternes.

aramark system screenshot

Levering efter en stram tidsplan

Samarbejdet mellem ONEPARK og Centic begyndte med en stram tidsplan. ONEPARK havde en kunde, der ønskede sig en digital parkeringsløsning akut, og derfor skulle første version af løsningen i luften inden for få uger.

Heldigvis kunne Centic begynde at udvikle på systemet inden for få dage, og målet blev nået. To-tre uger efter den indledende snak var version#1 af Tap’n’Park i luften.

Kontakt os om udvikling af systemer

Videreudvikling af løsningen

Siden første version har ONEPARK haft et tæt samarbejde med Centic om videreudvikling og forbedringer af systemet. Tap’n’Park er nu mere fleksibelt og kan håndtere flere brugere på forskellige brugerniveauer end tidligere.

Aramark platform

Teknisk set

Tap’n’Park er udviklet som en webapplikation, lavet i standard open source-webteknologi, hvor både parkanten og administratorer af parkeringspladsen kan tilgå løsningen via en browser. Brugerfladen er opbygget via Bootstrap og standard JavaScript (HTML5) komponenter, der giver stor sikkerhed for at brugerfladen fungerer fejlfrit på tværs af browsere, typer af enheder og skærmstørrelser.

Lad os udvikle jeres it-løsning. Ring til os på 60 70 20 00 eller send en mail til kontakt@centic.dk for at høre mere om mulighederne.

Læs mere om softwareudvikling eller om mobilapplikationer.

“Fra første møde fik vi opfattelsen af et professionelt og effektivt forretningssetup. Vores ønske viste sig skræddersyet til Centic, og de kunne levere Version 1 med meget kort deadline. Det har været et dynamisk samarbejde, hvor Centic har udvist stor forretningsforståelse – og er et stort aktiv i idefasen. Efter successen med Tap’n’Park, er de næste store projekter allerede i gang. Stor ros og anbefalinger herfra.”

Matthias Junghans Bossen
IT Project Manager, ONEPARK A/S

4 hurtige om løsningen

  • Digital parkeringstilladelse
  • Alsidig & skalerbar parkeringsløsning
  • Brugervenligt – også for parkanten
  • Færre administrationsomkostninger

Om ONEPARK

ONEPARK har hovedsæde i Vejle og tilbyder en bred vifte af parkeringsløsninger i hele landet.

Løsningerne anvendes bl.a. ved boligkomplekser, klinikker, hoteller & fitnesscentre. Hertil udbydes fleksible administrations-/udlejningsløsninger af parkeringsarealerne.

Læs mere om